HAR DU LYST TIL AT BLIVE EN AF DE FRIVILLIGE?
Lundergård Revyen kunne ikke eksistere uden frivillige hjælpere. Vi er ca. 100 frivillige hjælpere, der hvert år bidrager med stort og småt til at vi kan levere en af Danmarks bedste amatørrevyer, med 10 forestillinger og mere end 3.500 tilskuere – samt ikke mindst et pænt overskud til LIUF’s venner.
Har du lyst til at blive en af de frivillige, så hører vi gerne fra dig. Måske går du med en skuespiller i maven, måske vil du meget hellere lave kaffe, sy, bygge kuliser, arbejde med lyd og lys, stå i bar, sælge billetter eller forsøge med en revytekst. Ja kort sagt alt det praktiske, der skal laves for at revyen fungerer. Belønningen er masser af sjove timer med glade amatører, samt glæden og stoltheden ved at være en del af Lundergård Revyens succes.
Lyder det spændende?
Så kontakt os, og fortæl hvad du kunne tænke dig. Eller vi kan fortælle dig hvad vi mangler hjælp til.
Billeder fra vores “Stormøde” lørdag den 3. februar 2018 hvor revy-teamet mødes for første gang.